Go to the page content
Fællesskab | 5 min. læsetid

Jeg er støtteperson, for en der lever med svær overvægt

"Mit navn er Andreas, og jeg lever med svær overvægt. Jeg har ikke selv svær overvægt, men mine forældre har kæmpet med svær overvægt, og min forlovede, Melanie, lever i øjeblikket med denne kroniske sygdom." Så selvom jeg ikke personligt bærer byrden forbundet med svær overvægt, så påvirker det mig stadig – hver eneste dag." - Andreas Herdt

Håndtering af daglige udfordringer

Melanie og jeg påvirkes næsten hele tiden af svær overvægt i vores dagligdag. Enkle ting, som at købe en stol eller en seng, kan være en udfordring for os. Vi kan forsøge at finde møbler, der er bygget til at bære den nødvendige vægt, men det begrænser valgmulighederne væsentligt (især fordi vi har et minimumskrav om pænt design). Eller vi køber det, vi rent faktisk kan lide, og lever med risikoen for, at det kan gå i stykker.

Det kan være lige så svært at planlægge en aften i byen sammen. Vi starter med at vælge et sted, der – ud over alle de sædvanlige kriterier såsom kvalitet og atmosfære – også tilbyder passende siddepladser med stole, der er store, stabile og helst uden armlæn. Indgangen skal også være tilgængelig, uden for mange trin og tæt på parkeringspladsen.

A man sitting with a microphone in his hand with other men sitting scattered around him.

"Det er endda svært at gå til lægen. Vi ved aldrig, om møblerne passer, eller om det medicinske udstyr er designet til at fungere for en person, hvis størrelse og vægt ikke falder inden for "normen"."

-Andreas Herdt

Få adgang til forståelse

Transport generelt er også et problem. Melanie har handicapstatus på grund af sin begrænsede mobilitet, men det er ikke nok til at få adgang til de specielle parkeringspladser. Offentlig transport ville være et nemmere valg for mig, men ikke for Melanie. Togstationen i vores hjemby har hverken elevator eller rulletrapper, og de 40 trappetrin op til perronen udgør en stor forhindring for hende. Det er endnu mere udfordrende at tage på ferie, især hvis det involverer fly. Det kræver en masse planlægning i forvejen for at forhindre, at ferien bliver en katastrofe.

Det er endda overraskende svært at gå til lægen. Vi ved aldrig, om møblerne i venteværelset eller undersøgelseslokalet passer, eller om det medicinske udstyr er designet til at fungere for en person, hvis størrelse og vægt ikke falder inden for "normen". Blodtryksmanchetter er muligvis ikke lange nok, og tandlægestole, computertomografi-skannere (CT) og magnetisk resonans-skannere (MR) har ofte en begrænsning for, hvor meget vægt de kan håndtere. Så vi skal have styr på alle disse ting hos lægen, inden vi tager derhen – ellers risikerer vi at blive sendt hjem uden overhovedet at blive undersøgt.

Sådan bliver man en støtteperson

I starten af vores forhold var jeg ikke opmærksom nok på alle disse forhindringer. Jeg overvurderede Melanies fysiske evner og forventede for meget af hende. Det betød, at vi nogle gange havnede i situationer, som ingen af os brød os om.

Siden da har jeg lært, hvad jeg kan bede hende om, og jeg forsøger at tage hensyn til hendes begrænsninger i alt, hvad vi foretager os. Nu er Melanie blevet mere selvsikker og prøver ting, hun ikke har gjort i lang tid, såsom at indvillige i at flyve på økonomiklasse sammen.

The hands of a woman being held by the hands of a man.

"Det kan være svært at finde nogen, som ikke er påvirket af denne sygdom….. som ikke er 'med-overvægtig' på en eller anden måde, ligesom jeg er."

-Andreas Herdt

Håndtering af udfordringerne

Så det er sådan, jeg lever med svær overvægt – og jeg har helt sikkert den letteste byrde af os 2. Samtidig bærer en fjerdedel af befolkningen den tungere byrde, det er at skulle leve med denne komplekse kroniske sygdom, og tallene vokser med skræmmende hastighed.

Hvis man medtager alle dem, der har en ven, pårørende eller kollega, der lever med svær overvægt, kan det være svært at finde nogen, som ikke er påvirket af denne sygdom… som ikke er "med-overvægtig" på en eller anden måde, ligesom jeg er. Så hvorfor skulle nogen af os acceptere samfundets manglende imødegåelse af disse udfordringer?

Denne lille historie er til alle jer, der oplever lignende situationer, eller som kender nogen, der lever med svær overvægt. Lad være med bare at fortie tingene Du skal ikke bare acceptere tingene, som de er. Prøv på at ændre verden og gøre den til et bedre sted. Gør det lidt efter lidt, en person ad gangen.

Relaterede artikler