Go to the page content
Livet med svær overvægt | 5 min. læsetid

Carinas sejr over vægten startede med psykisk terapi

Jeg havde nogle hårde år fra min første graviditet som 21-årig i 1995, hvor jeg for alvor kæmpede med tvangsoverspisning og frem til 2006, hvor jeg kom i et psykoterapeutisk forløb. Her fik jeg lært at tackle de psykiske ting, der var årsagerne til, at jeg overspiste og endte med at veje 130 kilo. Efter forløbet fik jeg et helt andet syn på mig selv. Den sidste ”game changer” for mig var, da jeg i 2019 fik en fedmeoperation. Fedmeoperationen var dog kun det rigtige at gøre, fordi jeg først havde fået styr på den psykiske del.

Overvægten gav mange fysiske begrænsninger

Før mit psykoterapeutiske forløb kæmpede jeg med et stort selvhad og en stor usikkerhed. Det havde jeg gjort, siden jeg var barn, og i årenes løb havde det udviklet sig til en ond spiral. Jo mere mit selvhad og min usikkerhed voksede, jo mere spiste jeg, fordi jeg fandt trøst og tryghed i mad, og jo mere jeg spiste, jo mere usikkerhed og selv-lede oplevede jeg. Og så startede spiralen ellers forfra. Det resulterede i en spiseforstyrrelse i form af tvangsoverspisning og en støt stigende vægt. Det fortsatte i mange år og frem til 2006, hvor jeg som 32-årig kom i et psykoterapeutisk forløb. På det tidspunkt vejede jeg 130 kilo.

I forløbet blev der bl.a. arbejdet på at få vendt min usikkerhed, mit forvrængede selvbillede og mit selvhad - altså de psykiske aspekter, som i virkeligheden var de fundamentale årsager til, at jeg hele mit liv havde kæmpet med min vægt. Efter forløbet og en del efterfølgende arbejde med mig selv, hvor jeg bl.a. dyrkede mindfulness, lærte jeg faktisk at tro på mig selv. Jeg lærte at acceptere mig selv og min overvægt, at ”det er sådan her, jeg ser ud”, og jeg havde det godt med det. Jeg synes, det var sådan, at jeg skulle være. Og hvis folk ikke kunne acceptere det, så var jeg ikke interesseret i at have dem i mit liv.

Så i forhold til min selvtillid og rent psykisk så var alt godt i mit liv. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst havde haft det så godt med mig selv. Det eneste ”men” var dog, at mine 130 kilo hæmmede mig en del fysisk. Jeg havde ondt i knæene, kunne ikke gå op ad trapper uden at få ondt, jeg led af refluks og halsbrand, og jeg havde svær snorken om natten – og det hele påvirkede selvfølgelig min livskvalitet.

Med psyken på plads blev en fedmeoperation aktuel

Jeg opsøgte min daværende læge på grund af de fysiske gener. Men han ville ikke henvise mig til en fedmeoperation, da han ikke mente, at jeg passede ind i kriterierne. Men jeg var stædig, så jeg opsøgte en anden læge, som gerne ville henvise mig til en operation. Derfra fulgte lidt flere udfordringer, da Region Sjælland, som er der, jeg bor, trods min læges henvisning og min slidgigt i knæene endte med at afvise en fedmeoperation.

Heldigvis arbejdede jeg på daværende tidspunkt som lægesekretær på et hospital i Region Hovedstaden, og de var meget uforstående over for Region Sjællands beslutning. Så da jeg i 2019 som 46-årig blev tilbudt en fedmeoperation på det hospital, jeg arbejdede på, sagde jeg ja med det samme.

Jeg vil dog understrege, at det udelukkende var af fysiske årsager, at jeg sagde ja til operationen. Generelt har jeg altid været modstander af fedmeoperationer, hvis ikke der først er blevet taget hånd om den egentlige årsag til, at man overhovedet er blevet overvægtig. I mit tilfælde skyldtes overvægten nogle psykiske problemer, som stak meget dybt og gik mange år tilbage.

Det er min overbevisning, at der først skal være taget hånd om den egentlige årsag til overvægten, før en fedmeoperation kommer på tale. Ellers tror jeg ikke på, at fedmeoperationer har den tilsigtede effekt i det lange løb. For hvis man fx overspiser, som jeg gjorde, så skal du jo nok tage en masse kilo på igen, selvom du er blevet opereret for fedme. Det er jo ikke fedmeoperationen alene, der får dig til at stoppe med at spise.

”Sådan en banal ting som at gå ind i en tøjbutik for normalvægtige og have muligheden for at købe lige nøjagtigt det tøj, som jeg ville. Det var fedt.”

-Carina Jørgensen

Følelsen af at indgå i fællesskabet

Fordi jeg havde det godt psykisk, inden jeg fik operationen, så endte den faktisk med at blive noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv. Alle de fysiske gener jeg havde inden, de forsvandt, og jeg kunne bevæge mig ubesværet. Og så skal jeg da indrømme, at fedmeoperationen også gjorde noget godt for min psyke og selvtillid.

Sådan en banal ting som at gå ind i en tøjbutik for normalvægtige og have muligheden for at købe lige nøjagtigt det tøj, som jeg ville – og som alle andre også køber. Det var fedt. Man får følelsen af at være en del af det normale eller almindelige fællesskab, og det betyder mere, end man nogle gange vil erkende.

Hvis I havde talt med mig, inden jeg blev opereret, så tror jeg, at jeg ville have slået meget på, at det er ligegyldigt, om man er tyk eller tynd. Men det betyder bare noget alligevel, at man ikke oplever at blive talt grimt til, når man er meget overvægtig. Alle har brug for at blive anerkendt uanset størrelse.

Relevante artikler

Dine følelser påvirker din vægt og dit vægttab
Psykologi | 5 min. læsetid

Dine følelser påvirker din vægt og dit vægttab

At spise for at føle sig bedre tilpas kaldes ofte for følelsesmæssig spisning – og det er grunden til, at vi sommetider har brug for psykologisk støtte frem for rådgivning om kost.

Carina Jørgensen: "Psykiske årsager til overvægt er et overset aspekt"
Livet med svær overvægt | 5 min. læsetid

Carina Jørgensen: "Psykiske årsager til overvægt er et overset aspekt"

Mød Carina Jørgensen på 47 år fra Odsherred på Sjælland. Carina er uddannet kontorassistent og lægesekretær, har tre døtre og en kæreste og er aktiv i landsforeningen for overvægt. Carina kæmpede mange år med psykiske udfordringer, tvangsoverspisning og overvægt, indtil hun fik den hjælp, hun havde brug for.