Go to the page content
Søvn | 3 min. læsetid

Sådan påvirker dårlig søvn din vægt

Hvis vi får for lidt søvn, kan det ændre vores hormonbalance. Det kan få os til at spise mere mad og tage på i vægt. Det betyder, at hvis du får nok søvn, kan det hjælpe dig med at modstå fristende fødevarer.

Søvn har en stor indvirkning på vores helbred og livskvalitet. Vi har brug for mellem syv og ni timers god søvn hver nat, så kroppen og hjernen kan hvile sig og restituere. Hvis vi får mindre end det, kan det påvirke vores koncentrationsevne, vores immunsystem kan blive svækket, og vi ender med at spise mere mad – og ofte mere usund mad – end vi har brug for.

Woman wearing glasses and grey sweater sitting on the floor and yawning; bright stream sunlight coming through the window

Op til 300 kalorier

om dagen indtages ekstra af mennesker, der sover for lidt, det vil sige under syv timer per nat.

-St-Onge MP et al., Short sleep duration increases energy intakes but does not change energy expenditure in normal-weight individuals

Et videnskabeligt studie har vist, at mennesker, der sover for lidt – det vil sige under syv timer i døgnet – har tendens til at spise 300 kalorier mere om dagen end de mennesker, der får nok søvn. Det skyldes, at de bliver fristet af fødevarer med et højere indhold af mættet fedt, såsom fastfood, ost og forarbejdet kød. I løbet af en længere periode er denne daglige stigning nok til at øge risikoen for svær overvægt.

Sådan påvirker dårlig søvn appetitten

Nogle af forskellene mellem veludhvilede mennesker og dem med søvnmangel kan ses i kroppens hormonniveauer. Hormoner fungerer som budbringere og hjælper med at regulere mange af vores kropsfunktioner, herunder vores appetit. Forskere har fundet ud af, at mennesker, som får mindre end fem timers søvn per nat, har forhøjede niveauer af hormonet ghrelin, og nedsatte niveauer af hormonet leptin.

Ghrelin er kendt som "sulthormonet", og det øger vores appetit ved at fortælle hjernen, at det er tid til at spise. Leptin får os derimod til at holde op med at spise ved at fortælle hjernen, at vi er mætte. På grund af ændringerne i niveauet af disse to hormoner oplever vi øget sult og appetit. Dette kan føre til vægtøgning.

Den samme hormonændring kan forekomme, hvis vores “kropsur” bliver forstyrret. Dette kan være tilfældet, hvis du ikke har et fast søvnmønster, hvis du arbejder om natten, eller hvis du udsættes for lys om natten. Forskning har vist, at disse faktorer også kan gøre folk mere udsatte for at udvikle svær overvægt.

Woman in the blue blouse in the white covers, lying on the bed and smiling

Enkle trin til bedre søvn

Gode sovevaner kan hjælpe os med at træffe sunde valg og forbedre vores evne til at modstå fristende fødevarer. Nogle enkle trin er at gå i seng og stå op på faste tidspunkter, og at få mindst syv timers søvn hver nat. Hvis du vil vide mere, kan du læse hele vores liste med tips i afsnittet Støtte og værktøjer.

Referencer
  • Taheri S, Lin L, Austin D, Young T & Mignot E. Short sleep duration is associated with reduced Leptin, elevated ghrelin, and increased body mass index. Plos Med 2004; 1(3):62.
  • Spaeth AM & Dinges DF. Sleep and Obesity. I: Thomas A Wadden & George A Bray (eds.). Handbook of Obesity Treatment. New York: Guilford Press 2018; 123-136.
  • Youngstedt SD et al. Objective measures of sleep quality have not declined over the last 50 years. Sleep Medicine Reviews 2016; 28:69-85.
  • Ong J, Chirinos D & Yap B. Relationship Between Sleep Health and Your Weight: https://www.obesityaction.org/community/article-library/the-relationship-between-sleep-health-and-your-weight/ [tilgået maj 2019].
  • St-Onge MP et al. Short sleep duration increases energy intakes but does not change energy expenditure in normal-weight individuals. Am J Clin Nutr 2011; 94:410–416.
  • Harvard T.H. Chan School of Public Health. The Nutrition Source: https://www.hsph.harvard.edu/nutritionsource/what-should-you-eat/fats-and-cholesterol/types-of-fat/#ref12 , [tilgået juni 2019].
  • Markwald RR et al. Proc Natl Acad Sci USA 2013; 110:5695–700.

Relaterede artikler

Dine følelser påvirker din vægt og dit vægttab
Psykologi | 5 min. læsetid

Dine følelser påvirker din vægt og dit vægttab

At spise for at føle sig bedre tilpas kaldes ofte for følelsesmæssig spisning – og det er grunden til, at vi sommetider har brug for psykologisk støtte frem for rådgivning om kost.