Vi beslutter ikke selv, om vi er sultne eller mætte efter et måltid, vel? Vi oplever bare en af disse fornemmelser efter et stykke tid, og så foretager vi os de relevante handlinger.
Vi kan heller ikke forstå, hvorfor vi foretrækker et stykke chokolade i stedet for et grønt æble som en snack sidst på eftermiddagen, når vi om morgenen var fast besluttet på at holde os til sunde valg.
Så hvis vores spiseadfærd og kostvalg ikke kun er underlagt vores bevidste kontrol, og sommetider er stik imod vores hensigter, hvad er det så for andre kræfter, der er i spil? Hvordan fungerer de? Og hvorfor virker det ofte som om, de “saboterer” vores planer?
“Behovet for at finde brændstof til at producere energi er en vigtig biologisk drivkraft for alle levende organismer: Vi har allesammen brug for mad for at overleve. Så det er ikke overraskende, at vores kroppe har et komplekst system, der er med til at kontrollere fødeindtagelsen, som er styret af hormoner,” forklarer Joseph Proietto, professor i medicin på University of Melbourne.
Det ser ud til, at hormoner fungerer som kemiske budbringere mellem kroppen og hjernen, og at de koordinerer vores spiseadfærd og kostvalg.
Hormonerne cirkulerer i blodet, og de kommer fra væv i de forskellige dele af kroppen, der er involveret i energiindtaget og -lagringen, herunder tarmene (som modtager og fordøjer maden), fedtvæv (som lagrer energien som fedt), og bugspytkirtlen (som fremstiller hormoner, der er involveret i energilagring).
“Behovet for at finde brændstof til at producere energi er en vigtig biologisk drivkraft for alle levende organismer: Vi har allesammen brug for mad for at overleve. Så det er ikke overraskende, at vores kroppe har et komplekst system, der er med til at kontrollere fødeindtagelsen, som er styret af hormoner.”
Nogle hormoner er ansvarlige for at stimulere sult (lad os kalde dem “sulthormoner”), mens andre er ansvarlige for at få os til at føle os mætte (lad os kalde dem “mæthedshormoner”).
Nedenfor er en forenklet oversigt over de hormoner, der deltager i appetitreguleringen. Den viser, hvor de forskellige hormoner frigives i kroppen, og hvordan de påvirker din appetit.
Når vi er mætte, nedsætter maven vores appetit ved at producere mindre af sulthormonet, og den sender en besked til hjernen om at få os til at holde op med at spise. Samtidig stiger niveauet af mæthedshormoner efter et måltid, og de når den maksimale koncentration efter omkring 30 til 60 minutter.
Dette dynamiske samspil mellem beskeder fra sult- og mæthedshormonerne hjælper hjernen med at regulere vores spiseadfærd. Et andet sæt hormoner kan styre vores valg af mad og motivere os til at spise, selv når vi ikke oplever fysisk sult.
Det lader til, at hormonniveauerne også ændrer sig, når vi taber os. Adskillige studier har konstateret, at vægttab forårsaget af kostændringer er forbundet med hormonelle forandringer, der fremmer vægtstigning.
Efter vægttab falder niveauet af mæthedshormoner, og niveauet af sulthormoner stiger. Disse ændringer fører til en vedvarende øget sultfølelse, nedsat mæthedsfornemmelse og nedsat kalorieforbrænding. Disse ændringer kan vare i op til tre år og er sandsynligvis en del af årsagen til, at 8 ud af 10 personer ender med at tage på igen på længere sigt.
Disse resultater tyder på, at hvis man undertrykker sult efter vægttab, kan det hjælpe folk med at opretholde deres nye vægt.
Efter vægttab falder niveauet af mæthedshormoner, og niveauet af sulthormoner stiger. Disse ændringer fører til en vedvarende øget sultfølelse, nedsat mæthedsfornemmelse og nedsat kalorieforbrænding.
Det er vigtigt at huske på, at vi ikke kan kontrollere vores hormoner. Når vi føler os sultne, er det meget svært ikke at spise – uanset hvor meget vi prøver på at lade være. Men hvis vi lærer, hvordan vores hormoner virker, kan det hjælpe os med at forstå hvilke typer indgreb og strategier, der kan være nødvendige for opnå god vægtkontrol.
