Når overgangsalderen påvirker din vægt – og omvendt

Oplever en kvinde mange gener i forbindelse med overgangsalderen, kan lægen overveje at give et midlertidigt tilskud af hormoner, indtil kroppen har vænnet sig til den manglende hormonproduktion.

Det kan man gøre ved at give lokalt virkende hormoner – f.eks. i form af stikpiller eller creme til skeden eller en hormonring, der lægges ind i skeden og dér afgiver hormon. Lokal hormonbehandling virker kun lokalt i underlivet og kan bruges så længe, kvinden har gavn af det. Det er især gener som tørre slimhinder, der bliver lindret ved denne form for hormonbehandling.¹

Har kvinden symptomer, der påvirker hele kroppen eller psyken mere generelt, f.eks. voldsomme hedeture, humørsvingninger, søvnproblemer, depression eller koncentrationsbesvær, kan hun få såkaldt systemisk behandling med hormontilskud. Så gives hormonerne oftest som tabletter eller gennem huden i form af spray, gel eller plaster, og de vil så påvirke hele kroppen.¹

Det er vigtigt, at det er en læge eller gynækolog med viden om overgangsalderen, der beslutter, hvilken form for hormontilskud, der er bedst for den enkelte. Har kvinden f.eks. hormonspiral, brystkræft i nærmeste familie eller har hun tidligere haft østrogenfølsom brystkræft, skal hormontilskuddet tilrettelægges herefter. Det betyder også, at man som kvinde altid bør spørge sin læge til råds og kun anvende hormontilskud, som er ordineret og købt i Danmark.¹

Hormoner er kun ved symptomer
Hormontilskud er naturligvis ikke noget, man som kvinde skal have, hvis man ikke har nogle generende symptomer. Men påvirker symptomerne på overgangsalder ens livskvalitet, fordi hormonproduktionen falder eller svinger voldsomt, er det naturligvis vigtigt, at man tager en snak med lægen. Her kan det være relevant at tale om, hvorvidt et hormontilskud kan være en hjælp. Ingen bør leve med gener, der påvirker søvn, arbejde og/eller livskvaliteten – og det gælder også, selvom overgangsalder er en naturlig del af livet.¹

I enkelte tilfælde skal det dog overvejes, om hormontilskud er en god løsning. Det gælder f.eks. for kvinder, der har forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal, et højt BMI samt kvinder, der ryger. I disse tilfælde kan det være, at lægen anbefaler hormontilskud via huden, fordi risikoen for blodpropper, brystkræft og hjertekarsygdom så er mindre. Eller at et vægttab skal ses, inden et hormontilskud startes op.¹ Der findes i dag også behandlinger, som ikke indeholder hormoner, og som er mere målrettet mod specifikke gener i overgangsalderen (for eksempel hedeture).⁶

Du bør altid rådføre dig med din læge eller gynækolog, hvis du har brug for råd og vejledning om hormoner.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Sanne Gottlieb, sygeplejerske, forfatter og medlem af Menopause Society.

Overgangsalderen giver for mange en vægtøgning eller gør det svært at tabe sig. En af grundene er, at vi med den dalende hormonproduktion i kroppen mister muskelmasse (som er med til at forbrænde fedt). Mange bliver også mere inaktive med alderen. Derudover bliver kroppens celler mindre følsomme for insulin, der derfor ikke virker helt så godt som før. Det påvirker blodsukkeret, og kombineret med overvægt øges risikoen for at udvikle type 2-diabetes.^1+7,8,9

Samtidig påvirker overgangsalderen og stigende alder også produktionen af hormonerne leptin og ghrelin. De regulerer sult og mæthed – og når de ændrer sig, bliver kvindens oplevelse af sult og mæthed også forandret.⁴ Så selvom man ikke tager på af at tage hormoner, så har tabet af kvinders egne hormoner en stor betydning for fysikken, sulten og vægten.^1-7,8,9

Kost, søvn og motion i overgangsalderen – få en god hverdag 
1) Følg kostrådene 
Følg kostrådene, og spis sundt, groft og varieret. Til alle måltider bør du spise næringsrig kost med masser af fibre, sunde fedtsyrer og proteiner.

2) Motion
Dyrk helst motion regelmæssigt. Løft gerne tungt, hvis du kan, for eksempel håndvægte. På den måde bygger du muskler, så du bliver stærkere og får en bedre balance – begge dele noget, der forebygger faldulykker. Men du taber dig også lettere, fordi muskelmasse forbrænder mere end fedtmasse. Sørg gerne for at integrere aktivitet i din dagligdag – f.eks. tag trappen i stedet for elevatoren, stå af bussen et stop for tidligt og gå, bevæg dig løbende gennem hele dagen.

3) Søvn
Hormonforandringer og hedeture i forbindelse med overgangsalderen kan hos nogle kvinder give søvnproblemer i form af fx urolig søvn, hyppige opvågninger og problemer med at falde i søvn. Prioritér din søvn, og etablér nogle gode sovevaner, som fungerer for dig. Manglende søvn påvirker mange faktorer, der vedrører din sundhed, herunder blandt andet dine sult- og mæthedshormoner, så du har sværere ved at føle mæthed og omvendt oftere føler dig sulten. 

Læs mere om, hvordan dårlig søvn påvirker din vægt her 

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Sanne Gottlieb, sygeplejerske, forfatter og medlem af Menopause Society.

Inden for de sidste få år er overgangsalderen for alvor kommet på dagsordenen – i hvert fald i Danmark. Og det er et emne, som flere og flere forholder sig til, taler åbent om og efterspørger både mere forskning i, viden om og handling for.

Det er en positiv tendens, men vi halter stadig bagud i Danmark. Vender vi blikket mod udlandet, ser det markant anderledes ud for kvinder i overgangsalderen. Lige fra udvalget af behandlingsmuligheder, til accept af sygefravær pga. gener i overgangsalderen, til hvordan medarbejdere på en arbejdsplads taler om denne livsfase. Kort sagt: I mange andre lande er der i samfundet en klar holdning til og viden om, hvordan overgangsalderen kan påvirke kvinder og arbejdspladser.

Det Britiske Kvinde- og Ligestillingsråd udgav f.eks. i 2023 en undersøgelse om overgangsalderen og arbejdspladsen – om hvordan gener i overgangsalderen påvirker kvinder på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen inddrog også, hvordan man taler om og forholder sig til overgangsalderen. Og undersøgelsen viste, at mange kvinder oplevede overgangsalderen som en negativ livsfase. En konsekvens heraf var blandt andet, at kvinderne undlod at fortælle, hvordan de havde det, de løj om deres sygefravær og følte i det hele taget en stigmatisering af overgangsalderen, der betød, at de ikke var så tilbøjelige til at opsøge hjælp. I undersøgelsen blev det også italesat, at der generelt mangler viden blandt kvinders praktiserende læger, og at information om overgangsalderen bør udbredes bedre.¹⁰ En tilsvarende britisk undersøgelse har siden vist, at hver 10. kvinde forlader sit arbejde pga. gener forbundet med overgangsalderen.¹¹

Efter disse to rapporter er overgangsalderen i England blevet et emne, som mange arbejdspladser aktivt adresserer. Bl.a. ved at underskrive løfter om at have en konstruktiv og bevidst menopausekultur. Mange arbejdspladser har f.eks.  indført hvilerum, tilladte hjemmearbejdsdage samt bedre adgang til vand, toilet og hygiejneartikler til de kvinder, der bløder voldsomt. Det er også ved lov vedtaget, at man ikke må diskrimere kvinder på grund af deres overgangsalder.¹²

Lyt til podcasten ”Svær overvægt – og hvad så?”, som handler om sundhed og overvægt. I dette specifikke afsnit dykker vi ned i et emne, der påvirker tusindvis af kvinder: Overgangsalderen. Hvilken rolle spiller hormoner, styrketræning og ernæring i denne livsfase? Hvordan kan vi som samfund, i sundhedsvæsenet og på jobmarkedet støtte kvinder bedst muligt gennem de fysiske og mentale forandringer, der følger med før, under og efter overgangsalderen? Disse spørgsmål undersøger vi i samtale med 3 eksperter, der har specialiseret sig i kvinders sundhed og trivsel gennem overgangsalder.

I Danmark er snakken først lige begyndt. I 2023 viste en undersøgelse¹³, at:

• Langt størstedelen af kvinder i overgangsalderen oplever symptomer, der påvirker deres arbejdsevner negativt.
• 79% af kvinder i overgangsalderen oplever problemer med at sove.
• 40% oplever koncentrationsbesvær.
• 17% føler sig mere stressede.
• Kvinder holder sygedage pga. overgangsalderen.
• 47% lyver om årsagen til deres fravær. Nogle siger op pga. gener.
• 30% af kvinder får ikke støtte af deres arbejdsplads, når de beder om ændringer eller hensyn.
• Kun 3% fortæller om deres problemer til deres nærmeste leder.
• Når arbejdspladsen iværksætter initiativer, der skal imødegå ovenstående, hjælper dette kvinderne i betydelig grad.

Efter denne undersøgelse begyndte debatten at tage fart i medierne, og i dag ses langt flere offentlige debatter om menopause, og flere arbejdspladser er begyndt at udarbejde en menopausepolitik. Vi er dog endnu ikke så langt, at man ikke må diskrimere på grund af overgangsalderen.¹⁴

Sådan kan arbejdspladsen hjælpe
Der er ingen tvivl om, at fokus på overgangsalderen på arbejdspladsen kommer alle til gode. Men det er ikke arbejdspladsens ansvar at løse kvindens overgangsalder. Det skal kvinden selv – men arbejdspladsen kan være en god og vigtig støtte. Og det er vigtigt, at alle medarbejdere i alle lag og positioner, er informeret om denne fase, netop fordi den kommer individuelt til udtryk.

Nogle kvinder har det godt, andre mærker lidt, mens en tredjedel virkelig er plagede.¹³ Og det er denne tredjedel, som en arbejdsplads især kan (og bør) hjælpe. Enten i form af mere fleksibilitet i mødetider, mere hjemmearbejde i en periode, hvilerum, vifter og ordentligt indeklima, men også ved f.eks. at uddanne såkaldte menomentorer, der kan tage en privat snak med kvinderne om det private emne. Derved kan vi forhåbentligt ændre den nuværende situation, hvor en del kvinder bliver sygemeldt med stress, selvom der er tale om overgangsalder eller må gå ned i tid eller ligefrem sige op pga. overgangsaldergener.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Sanne Gottlieb, sygeplejerske, forfatter og medlem af Menopause Society.

Listen over symptomer på, at en kvinde er på vej i overgangsalderen – altså er i den såkaldte perimenopause – er lang. Meget lang. Alligevel findes der ikke en test eller en blodprøve, der kan afklare helt, om overgangsalderen er indtrådt.

Derfor er det afgørende, at kvinder selv genkender, registrerer og fortæller om de gener, som de oplever – hvis de skal have hjælp. Men det kræver naturligvis, at du som kvinde ved, hvad du skal lægge mærke til – eller endnu vigtigere – ikke bare skal slå hen som en del af det at være kvinde. Og i tillæg dertil kræver det, at du er klar over, at overgangsalderen ikke ’bare’ er noget for gamle damer, men at de første gener for mange kvinder allerede viser sig, når de er i starten af 40’erne. 

Hvis du oplever gener i forbindelse med perimenopausen eller menopausen, er det vigtigt, at du ikke bare accepterer og lever med dem. For der er mange gener, der kan lindres eller afhjælpes helt – og det kan være vigtigt for at forebygge de helbredsændringer, som overgangsalderen kan komme med f.eks. er risikoen for hjertekarsygdom eller diabetes øget, hvis du lever med overvægt eller svær overvægt. Her er det vigtigt at tale med din læge. For overvægt og overgangsalder er en risikabel kombination.

Inden samtalen med lægen kan det være en god idé, at du forbereder, hvad du gerne vil tale om. Her er en række idéer til overvejelser, du kan gøre dig eller spørgsmål, du kan stille, når du taler med lægen om overgangsalder:

• Registrer dine symptomer/gener, så du kan beskrive for lægen, hvordan du har det og hvordan de påvirker dig.
•  Spørg lægen, hvilken betydning din vægt har for de gener, du evt. oplever i forbindelse med overgangsalderen – og for din risiko for f.eks. hjertekarsygdom.
  
• Hvis du har et BMI over 30, kan det være relevant at tale med lægen om de forsøg på vægttab, du måske allerede har været igennem, og hvordan de gik. Og hvordan du kan få succes med et vægttab denne gang.
• Afklar gerne inden samtalen, om der er hjertekarsygdom i din nærmeste familie (forældre, helsøskende eller bedsteforældre). Det kan øge din egen risiko.
• Fortæl din læge om dine kost- og motionsvaner – og hvis du har ønsker om at ændre dem. Bed også gerne din læge om at hjælpe dig til nye vaner, som er realistiske for dig at fastholde.
• Spørg ind til, om hormontilskud kan være relevant for dig. Og hvad fordele og ulemper er herved.
• Fortæl din læge, hvis du allerede har forsøgt at lindre dine overgangsaldergener med f.eks. alternativ medicin, kosttilskud, motion eller andet.
• Tal med lægen om, hvordan du kan få hjælp til at skelne mellem symptomer på overgangsalderen og tegn på andre helbredsproblemer. Du kan f.eks. spørge din læge, om det giver mening, at du får tjekket dit stofskifte, blodtryk og/eller kolesteroltal.
• Tal med lægen om, hvordan du kan få hjælp til et vægttab – og hvor stort et vægttab, du har brug for, for at nedbringe din risiko for hjertekarsygdom og andre følgesygdomme.

Læs mere om, hvordan du kan samarbejde med din læge om f.eks. vægttab