Go to the page content

Protein ved vægttab: hvor meget protein skal du have dagligt?


Når du er i gang med et vægttabsforløb, fokuserer du sikkert meget på tallet på vægten. Men vidste du, at det ikke kun er fedt, du taber? Din muskelmasse vil også blive mindre, og det er her, proteinindtag kommer ind i billedet. Protein er nemlig betydningsfuldt for at bevare dine muskler og dermed hjælpe med at gøre dit vægttab sundt og varigt.

Protein spiller flere roller, når du gerne vil tabe dig og holde vægten nede:

  • Det beskytter dine muskler: Når du taber dig, hjælper protein med at beskytte dine muskler. Det er vigtigt, fordi jo mere muskelmasse du har, desto højere er dit stofskifte, og desto mere energi forbrænder du, selv når du hviler dig.
  • Det holder dig mæt: Protein er fantastisk til at give dig en god mæthedsfornemmelse, så du føler dig mindre fristet til at overspise. Det hjælper også med at holde dit blodsukker stabilt, hvilket kan reducere din trang til søde sager og give dig et mere stabilt energiniveau hele dagen.

Så hvor meget protein skal du have?

I forbindelse med et vægttab anbefales det at indtage mindst 1,5-2,0 gram protein pr. kilo kropsvægt om dagen. Hvis du vejer 80 kg, svarer det altså til 120 gram protein dagligt. Er du ældre eller spiser du færre kalorier, kan det være en god idé at sigte mod den højere ende.

Læs mere om kostomlægning ved vægttab.

Fordel dine proteiner over dagen

Det er en god idé at fordele dit proteinindtag jævnt over dagen. Din krop optager og udnytter nemlig protein bedst, når du får 25-40 gram pr. måltid. Mange af os får ofte for lidt protein til morgenmad og frokost, så prøv at tænke over at inkludere gode proteinkilder i disse måltider.

Du kan finde protein i mange forskellige fødevarer:

  • Animalske kilder: Kylling, kalkun, fisk, æg, mager ost, skyr og hytteost.
  • Vegetabilske kilder: Linser, kikærter, tofu, bønner og havregryn. Prøv gerne at kombinere flere kilder i ét måltid, f.eks. kikærter, skyr og nødder i en salat, for at få et bredere udvalg af næringsstoffer.

Shake it!

Har du travlt, lille appetit, eller har du lige trænet? Så kan en proteinshake være et praktisk supplement. De fleste shakes indeholder 20-30 gram protein, hvilket svarer til proteinindholdet i et helt måltid.

Ved at prioritere protein støtter du din krop under din vægttabsrejse. Du bevarer din muskelmasse, føler dig mættere og får mere energi

 

DK25SEMO00078 2. November 2025