Go to the page content

At overvægtige bare skal ’tage sig sammen’ er den største misforståelse

Af Alice Apel Hartvig, Aut. Klinisk Diætist, Hartvig & Engell

En overvægtig krop er udfordret på mange måder, og det handler ikke om at have en ‘slap rygrad’.
En af de største misforståelser, når det kommer til kost og overvægt, er, at den overvægtige ”bare skal tage sig sammen’. Vi ved, at overvægtige typisk er insulinresistente og derfor ikke mættes af den samme mad som slanke. Deres tarmflora ser også ud til at være anderledes end slanke, og det kan påvirke appetitten samt forbrændingen. Derudover er der stadig mange, der ikke kender til madens biokemi, og hvordan maden virker i kroppen. Det betyder, at den overvægtige kan blive forvirret og miste overblikket over, hvad der er sundt, og hvad der ikke er. Derfor er der ikke én kost, der passer til alle.

Ca. 80 % af vores klienter kommer, fordi de ønsker at tabe sig. De har alle prøvet at tabe sig mange gange og ved godt, at de ikke finder et quickfix hos os. De er parate til en livsstilsforandring og bevidste om, at det tager tid at komme ned i vægt og finde en sund balance. Stort set alle de overvægtige jeg møder har prøvet alt inden for slankekure og kostændringer. Og et vægttab kan gå i stå af mange grunde. Fx at det bliver for ensformigt, og den overvægtige ikke har overblikket ift. at ændre og variere maden. De kan også følge en kostretning, der ikke passer til deres krop fx med for mange af de forkerte kalorier eller de spiser for lidt af det rigtige og sulter sig selv i løbet af dagen.

De overvægtige kan også møde stilstand i vægttabet, hvis de fx er stressede, sover dårligt, får en skade, der svækker deres mulighed for motion, ligesom overgangsalder, sorg m.v. kan udfordre deres forløb. Og på trods af mange gode intentioner kan det være svært at fastholde nye sunde vaner, hvis man møder dens slags modstand. For kroppen og hjernen vil søge tilbage til det vante og kendte – og de vil derfor tage på igen.

Vi kigger på fortiden for at forstå vejen foran os

Hos os starter vi altid med at dykke ned i fortiden. Det kan lyde lidt tungt, men det er faktisk meget afgørende for fremtiden, at vi – klienten såvel som behandler – har styr på, hvor overvægten kommer fra, og hvordan den har udviklet sig. Det hjælper os med at forstå, hvor vi skal sætte ind, og hvor kompleks en livsstilsforandring vi står overfor.

Hvis klienten har været overvægtig det meste af sit liv, vil de i en tidlig alder have tillært sig vaner, der er koblet til mad og spisemønstre. De overvægtige er ofte ikke selv opmærksomme på dette, når de starter i et kostforløb. Og de tænker kun fremad på alt det, der skal laves om. Dem, der har været overvægtige det meste af deres liv, har også prøvet rigtig mange kure og systemer og er ofte godt ’fyldt op’ med mislykkede forløb. Derfor er det er vigtigt at forstå mønstrene.

Hos os arbejder vi derfor med principper omkring kosten, og vi arbejder rigtig meget med planlægning i hverdagen, så kroppen og hjernen lærer at tage hensigtsmæssige valg. Også når den overvægtige står i svære situationer. Og der kan sagtens være 8-10 svære kostmæssige situationer i løbet af en dag. Derfor skal vores klienter også sætte en del mere tid af til sit vægttab, og der er brug for enorm god støtte fra vores side, når det ikke går efter planen.

Bliver man overvægtig senere i sit voksenliv fx pga. graviditet, en sportsskade eller et skifte i ens daglige aktivitetsniveau, er det fint at starte med en nu og her-plan. Så kigger vi på hverdagen og dens muligheder lige nu, fx hvordan sover man, hvilke muligheder er der for at være aktiv versus kostplan. Hos den klientgruppe er der ikke lige så komplekse spisemønstre gemt, og derfor kan de ofte laves om lidt hurtigere.

Når hverdagen rammer og planlægningen smutter, er det svært – men det gør ikke ondt

Kostplaner er et redskab til at sætte rammen og give en fornemmelse af, hvordan man skal spise i løbet af dagen. Det er vigtigt at lave mange kostplaner for at holde en bred variation i måltiderne og give plads til hverdagen. Min erfaring er, at planlægning er én af de allerstørste udfordringer.

I starten går det fint for de fleste, men så bliver det hverdag, og det rammer hårdt, når det bliver en realitet, at planlægningen er kommet for at blive. Og det er typisk også den vane, de fleste overvægtige har sværest ved at få styr på. Derudover skal vi være realistiske omkring, hvor ofte de støder på ’mad’, der højst sandsynligt ikke er i kostplanen. Det kender vi jo alle fra vores hverdag. Det kan være morgenbrød på arbejdet, slik på vej til printeren, kollegaens hjemmebag, snack ved mødet, benzintankens gode tilbud, middag og vin hos venner, lørdagsbrunchen – og det er svært at balancere de mange valg i hverdagen.

Når den rigtige kost sættes sammen, vil den overvægtige opleve at være i gang med et vægttab uden at være sulten. Det giver ro og balance i blodsukkeret. Det er utroligt vigtigt, at der er fysisk stabilitet, når man starter et vægttab. Når vores klienter er mætte og tilfredse, kan de meget nemmere sige nej til de uendelig mange fristelser, de møder. Det er ofte overraskende for de fleste af mine klienter, at det ikke er så ‘hårdt og gør ondt’, for det plejer det, når de skal tabe sig. Sidegevinsterne ved en god kostplan er bedre søvn, mere energi om eftermiddagen og aftenen og for de fleste også mindre oppustethed og et bedre afføringsmønster.

På lang sigt ser jeg hos mine klienter, hvordan de kan mere med deres krop. De kan bevæge sig mere ad gangen uden at blive forpustet eller få smerter. De får bedre blodsukkertal og bedre kolesteroltal, hvilket indikerer, at de er i gang med at undgå livsstilssygdom. Det giver et mentalt overskud at være i balance og ikke være hæmmet af sin vægt. Et vægttab er altså lig med mere mobilitet, bedre sundhed og mere selvværd.

Tålmodighed er den største udfordring

Vi skal huske, at det typisk tager mere end tre år at gennemføre en livsstilsændring. Derfor er det også svært for de fleste at klare alene og uden hjælp fra deres pårørende.  Men vi ser nogle gange en udfordring her, som bør adresseres. I vægttabsforløb skifter den overvægtige ofte ‘identitet’— i hvert fald på maddelen. Og omgivelserne kan have svært ved at følge med i forandringerne. Vi hører fra vores klienter, at de pludselig opleves ‘hellige’ eller ‘kedelige’ måske også lidt for ‘nørdede’. Faktum er, at vægttab er mest givende, hvis pårørende springer med på den sunde livsstilsændring eller er åbne over for forandringerne. Det vil sige bakker op om alternativer til usunde vaner og ikke vrænger på næsen af nye retter med flere grøntsager.

Udfordringerne ved et varigt vægttab er både fysiske og mentale. Fysisk vil den overvægtige have en masse signaler imod sig. Kroppen vil som udgangspunkt helst ikke ned i vægt. Kroppen kan kalde på mere mad, og den kan være svær at gøre tilfreds. Det kan være rigtig svært at stå imod, og man kan let falde tilbage.

Mentalt er det rigtig svært, når de overvægtige ikke taber sig, selvom de gør alt det, man skal. Der hvor mange falder tilbage, er der, hvor de går i stå. Her handler det dels om tålmodighed og om at have startet rigtigt. Det vil sige sat målet og forventningerne rigtig op fra start, så den overvægtige er bedre forberedt på de tidspunkter, hvor det bliver svært. Et andet punkt er der, hvor de bliver ramt af hverdagen og de gamle vaner kommer ind igen. Her er det afgørende at have fokus og et meget langsigtet mål for sin livsstilsforandring for at komme tilbage på sporet.

Helt generelt er et vægttab til gavn for den enkelte og for vores samfund. Vi mindsker risikoen for livsstilssygdomme, og vi undgår, at overvægt går i arv. Men vi skal ændre vores måde at behandle på, både ift. kosten og ift. længden af den vejledning, vi tilbyder. Ofte overlader vi den overvægtige til sig selv efter kort tid, og det er unfair.  Det kræver mere tid end ressourcer at ændre livsstil.

På lang sigt ser jeg hos mine klienter, hvordan de kan mere med deres krop. De kan bevæge sig mere ad gangen uden at blive forpustede eller får smerter.

Her kan du finde videoer med eksperters forklaringer og gode råd i forbindelse med overvægt. Du kan også finde videoer, hvor du kan lytte til andre, som lever med svær overvægt tæt inde på livet.

TO KLASSISKE FORLØB

  • Vi går i gang med et boost. Det betyder fokus på vægttab den første måned. Her følger den overvægtige, de planer vi laver, og de er meget strukturerede omkring deres mad. Efter en måned begynder det at blive lidt svært og kedeligt. Derfor begynder en ny periode, hvor de skal finde ro i nye vaner, prioritere dem de kan overskue og acceptere et lidt mindre vægttab. Lidt afhængig af hvad der sker i deres liv, kan vi skrue op for vægttabet igen. Men dette forløb vil typisk ses som en nedadgående trappe med perioder, hvor man har vægttab, og perioder hvor man stabiliserer sin vægt
  • Man starter uden planer, men mere på principper om at spise sundere og motionere mere. Det er ikke så væsentligt, hvor meget de taber sig. Det handler mere om at få en ny livsstil, og så kommer vægttabet med i processen

 

GODE RÅD TIL PÅRØRENDE

  • Ros hver gang der er dejlige grøntsager på menuen.
  • Ros hver gang der bevæges.
  • Opfordr til mere aktivitet i hverdagen.
  • Opfordr til sunde alternativer i hverdagen.
  • Bliv god til at sige pyt og bak op om at komme hurtigt tilbage på den sunde sti.

RELATEREDE ARTIKLER

Mennesker med svær overvægt har ret til at blive behandlet ordentligt
3 min. læsetid

Mennesker med svær overvægt har ret til at blive behandlet ordentligt

I Danmark ser vi ned på svært overvægtige. Faktisk mener halvdelen af os, at svært overvægtige ikke gør nok for at tabe sig, og at vægttab bare handler om viljestyrke. 3 ud 10 føler sig udskammet på grund af deres vægt. Det er et seriøst problem. Sådan kan vi ikke behandle mennesker med svær overvægt, og derfor må vi tage os sammen og blive klogere på overvægt.