Go to the page content

Min rejse med svær overvægt: fra trøstespiser til plus-størrelse model

5 min. læsetid

“Jeg var 28 år og vejede 180 kilo. Jeg var gift og mor til to vidunderlige små drenge. Der var mange ting at være glad for i mit liv, men jeg var meget deprimeret. Jeg ville ikke tale om det. Jeg ville ikke anerkende mit vægtproblem. Folk spurgte: "Hvordan tog du så meget på? Hvordan nåede du op på 180 kilo?" - Vicki Mooney

Vægtøgning som barn

Det er så svært at tale om mit liv, fordi det er nødvendigt at åbne op for en del af mig selv - en del som de fleste nok ikke ville være i stand til at åbne op omkring.

Som barn havde jeg det svært. Min far var alkoholiker, og han var fysisk voldelig over for min mor. Og når han ikke slog min mor, så slog han mig. Jeg var et barn, der var meget fortabt, og jeg kæmpede. Jeg blev også seksuelt misbrugt.

Så jeg begyndte at “trøstespise”. For at kunne håndtere mine traumatiske oplevelser plejede jeg at spise et stykke chokolade. Jeg ville gå ind på mit værelse, og selvom jeg stadig gennemlevede alle følelserne og smerten, så spiste jeg min chokolade og følte, at jeg havde det lidt bedre.

Jeg tog også på, og undrede mig over, hvad der rent faktisk foregik med mig. Mine brødre var slanke og atletiske, og vi spiste alle den samme morgenmad, aftensmad og snacks. Det eneste, jeg gjorde anderledes, var at spise chokolade for at opnå velbehag.

Woman in a black shirt with facial expression of being proud of herself, looking into space on the background of the blur vision of the sea and seashore

“Jeg føler, at mange mennesker ville sige: Tja, du spiste chokolade, og du blev fed. Men så nemt er det ikke”

-Vicki Mooney

Så kommer vi frem til operationen

Så spoler vi frem til mit liv som en 28-årig mor på 180 kg med masser af mavefedt ...

Om morgenen når jeg vågnede, beskadigede jeg en muskel i siden, da jeg prøvede at vende mig. Så ville jeg prøve på at løfte min mave, mens jeg vendte mig. Og jeg ville tænke: Har jeg noget undertøj, der kan få mig til at se lidt mere anstændig ud? Eller jeg tænkte: Lægerne vil veje mig, og de vil se på hudfolderne og infektionerne.

I badeværelset var jeg nødt til at tage døren til bruseren af, fordi jeg fysisk ikke kunne klemme mig ind i brusekabinen. Derefter vil jeg løfte hudfolderne, den ene efter den anden, og rengøre infektionerne, både udseendet og lugten.

 “Jeg gik til min læge, og heldigvis endte jeg med at få en fedmeoperation. Jeg tabte over 90 kilo, hvilket svarede til halvdelen af min vægt. Det var det bedste nogensinde, og jeg tænkte bare: Åh gud, nu har jeg et liv.”

Da jeg tabte mig, blev jeg den første plus-størrelse model i Irland. Og jeg skrev en bog om at give kvinder lov til at have det godt med sig selv. For i bund og grund… uanset hvilken størrelse du er, så fortjener du at stå op om morgenen, kigge dig i spejlet, og føle dig godt tilpas med den, du er. Du fortjener at gå med tøj, der passer dig.

Mit liv i dag

Det er nu 13 år siden, jeg fik min operation. Jeg lever stadig med svær overvægt og har taget 25 kilo på. Jeg går i motionscenter, og jeg spiser sund mad, fordi operationen betyder, at jeg kun kan spise meget små portioner mad. Det meste af min kost indeholder frugt, nødder, grøntsager og masser af protein. Jeg mediterer om morgenen, og jeg dyrker yoga. Jeg er temmelig sund.

Så jeg ser på det på denne måde: Du har været alt for hård ved dig selv, og du har hadet dig selv og har givet dig selv lov til at sige ting, som du ikke ville lade andre sige. Forandringerne skal starte med, at du holder af dig selv. Du skal begynde at værdsætte dig selv, uanset hvilken størrelse du er, eller hvor meget du vejer. Når du har en positiv tankegang, kan du begynde at foretage de små ændringer i livet for at tackle den svære overvægt, og du kan begynde at få det meget bedre.

RELATEREDE ARTIKLER

DK23OB00084 14. december 2023