We have detected that you are located in . Do you want to switch to the local site?
Min kamp mod vægten startede allerede, da jeg var barn. Lige siden har jeg gennem forskellige perioder i mit liv oplevet store vægttab, men desværre også store vægtstigninger. Jeg har spekuleret meget på, hvad det er inden i mig, som har gjort mig i stand til pludselig at smide en masse kilo, men lige så hurtigt tage dem alle på igen. Og selvom jeg stadig ikke har det endelige svar, er jeg blevet bevidst om, at det for mig har været vigtigt at opleve den rette støtte i mit vægttab og finde frem til hvad, der virkelig motiverer mig.
I løbet af årene er det blevet mere og mere tydeligt for mig, at min overvægt og hele min vægttabsrejse er tæt forbundet med begivenheder i mit liv. Allerede som barn havde jeg nogle oplevelser, som gjorde, at jeg søgte tryghed i mad – og selvom jeg som i mine tidlige teenageår var ved lægen med henblik på behandling og senere fik en shunt-operation, var det først som 30-årig, jeg lykkedes med mit første store vægttab. Et vægttab som for alvor tog fat, da min daværende kæreste og jeg gik fra hinanden.
Mit værktøj og min motivation blev dengang løb. Jeg ved godt, at løb ikke er vejen frem for alle, men for mig satte det gang i mit første store vægttab. Et år efter bruddet havde jeg på egen hånd tabt 40 kg og løb mit første Eremitageløb på 13 km. Samtidig var det at se vægten falde en motivation i sig selv – og jeg var rigtig glad for første gang længe. Desværre oplevede jeg også, at livet ikke bare blev lutter idyl og lykke, fordi jeg havde tabt mig. For selvom vægten viste under 70 kg., så var de indre udfordringer langt fra løst. Jeg havde eksempelvis stadig behov for at søge tryghed, når livet kom i vejen, og den tryghed fandt jeg nemmest i mad. Derfor endte jeg med at tage det hele på igen.
”Jeg havde et brændende ønske om igen at kunne være aktiv sammen med min familie, om at kunne passe min lejlighed og min kolonihave mange år endnu og om igen at kunne løbe.”
Der har siden været mange episoder i mit liv, som har påvirket min vægt. Jeg har oplevet at tage på, fordi jeg har haft behov for at søge tryghed og følt, jeg kun kunne opnå den gennem mad. Samtidig har der været andre episoder, som har fået mig til at tænke: ”Nu må jeg gøre et eller andet,” for ellers vidste jeg ikke, hvor det ville ende. Jeg husker blandt andet tilbage i 2012, da jeg var med familien ved Kragerup Gods. Her klatrede mine søskende, niecer og nevøer rundt i klatreparken, mens jeg stod på nede på jorden sammen med min mor. Vi kunne høre de andre grine og more sig oppe i træerne – og der slog det mig, at jeg var alt for ung til ikke at kunne være deroppe i træerne sammen med de andre.
Oplevelsen ved Kragerup Gods satte en masse tanker i gang, og jeg fandt ud af, at det er rigtig vigtigt for mig at kunne være med i leg og motion uden at føle skam og smerte. Jeg havde et brændende ønske om igen at kunne være aktiv sammen med min familie, om at kunne passe min lejlighed og min kolonihave mange år endnu og om igen at kunne løbe. Det blev min motivation til at tage kampen op mod kiloene igen.
Denne gang greb jeg dog processen omkring mit vægttab anderledes an – selvom det egentlig var lidt af en tilfældighed. For da jeg besluttede mig for igen at gøre noget ved min overvægt, startede jeg i et fitnesscenter, hvor en af de andre i centret anbefalede mig at tage fat i en fagperson med stor erfaring inden for svær overvægt, træning og kost.
Han har siden spillet en afgørende rolle i mit vægttabsforløb, men også i mit liv generelt, fordi han har formået at forstå, hvordan jeg fungerer og hvad, der motiverer mig, og ud fra det givet mig nogle værktøjer, jeg kan arbejde med. Men han har også givet mig tryghed, støtte og en tro på, at jeg kan – også når jeg indimellem synes, at det er svært. For livet kan stadig komme i vejen og resultere i udsving på vægten, men nu har jeg en følelse af ikke at stå alene med det hele, hvis læsset vælter. Og det har vist sig at være altafgørende for mig.
For mig har min overvægt handlet om meget mere end kiloene på vægten. Det har handlet om et behov for kontrol og frygten for at miste den. Den frygt vil altid være der, men gennem den støtte, jeg har fået, har jeg opbygget nogle værktøjer til at kontrollere den.
Mit bedste råd til andre, der gerne vil holde fast i et vægttab, er derfor at opsøge en fagperson, som kan hjælpe dig med at finde de redskaber, du har brug for. Selvom jeg flere gange i løbet af mit liv har opnået store vægttab på egen hånd, er jeg i dag sikker på, at jeg havde haft langt større succes med at vedligeholde mit vægttab, hvis jeg havde fået hjælp af en dygtig fagperson tidligere i mit liv.
Derudover har jeg oplevet, hvor vigtigt det er at åbne op omkring overvægt, overspisning og usikkerhed.
Jeg øver mig i at tale højt om det nu – om det uperfekte – med mine nærmeste. Og så tror jeg også, at det er vigtigt med den rette motivation. Jeg gik jo med forestillingen om, at livet blev lutter idyl og lykke, når kiloene på vægten faldt, men jeg har fundet ud af, at det, for mig i hvert fald, handler meget mere end det. Det handler dybest set om, at jeg vil kunne leve mit liv, som jeg har lyst til.
Hør Pia Noach sætte ord på, hvordan hun har det efter at have gennemført et stort vægttab, men også hvilke følelser, det får frem i hende, de gange, hun har oplevet at tage kiloene på igen. Få også Pias bedste råd til at opnå et varigt vægttab.
Pia Noach er 60 år gammel og bor i Helsingør, hvor hun både har sin lejlighed og sit kolonihavehus. Hun finder stor glæde ved løb og har i oktober 2021 gennemført sit seneste Eremitageløb. Pia har opnået endnu et stort vægttab og er tæt på sit personlige mål, men er stadig i tæt kontakt med en fagperson omkring kost og træning – og sætter stor pris på den sparring og støtte, hun får derigennem.
