Personer, som har et BMI, der ligger på eller over 30, kan have svær overvægt, hvilket defineres som en unormal eller overdreven ophobning af fedt, der kan skade helbredet. I dag anerkender en række sundhedsorganisationer svær overvægt som en kronisk, men samtidig håndterbar sygdom.
Verdenssundhedsorganisationen og andre sundhedsorganisationer skelner mellem tre klasser af svær overvægt:
Klassifikation af svær overvægt
| BMI
|
Klasse I
| 30,0–34,9
|
Klasse II
| 35,0–39,9
|
Klasse III
| Over 40
|
BMI-værdiområderne er baseret på den effekt, som overdreven kropsfedt har på den enkeltes helbred, forventede levealder og risiko for at udvikle sygdomme. I takt med at BMI stiger, så stiger risikoen for visse sygdomme også.
Det anbefales, at personer med et BMI, der ligger på 30 eller over, rådfører sig med en læge, der er uddannet i behandling af svær overvægt, for diagnosticering, risikovurdering og behandling af svær overvægt og komplikationer i forbindelse med vægten.
Målet med at håndtere og behandle svær overvægt er ikke kun at tabe sig, men i stedet at forbedre helbredet og mindske risikoen for andre helbredskomplikationer. Et vægttab - og fastholdelse af vægttabet - på selv 5 procent eller mere af kropsvægten, kan forbedre det generelle velbefindende, og samtidig reducere risikoen for komplikationer i forbindelse med vægten.
Der er en række videnskabeligt dokumenterede behandlingsmuligheder for svær overvægt, som kan anbefales afhængigt af den individuelle persons behov, helbredsstatus og eventuelle komplikationer i forbindelse med vægten. Behandling kan omfatte en kombination af følgende valgmuligheder**:
* Fedmeoperation overvejes generelt for personer, som har et BMI på over 35 samt komplikationer i forbindelse med vægten. Det overvejes generelt også for personer med et BMI på 40 eller derover.
** Ansvarsfraskrivelse: Disse oplysninger er ikke en erstatning for rådgivning fra en læge. Hvis du har spørgsmål vedrørende dit helbred, bør du kontakte din praktiserende læge eller andet kvalificeret sundhedspersonale.