De fleste, der gerne vil tabe sig, går på slankekur, når vægten skal ned. Men en kur har ofte en slutdato, og efter denne er der rigtig mange, der vender tilbage til deres gamle vaner – og dermed tager det hele på igen.

Et varigt vægttab kræver en livsstilsændring, der passer til det liv, du lever. Det er utrolig let at komme til at leve, som man gjorde før, efter en slankekur er slut, men det er muligt at fastholde et vægttab, hvis du finder ud af, hvordan du ændrer på dine vaner og handlemønstre på en måde, hvor du samtidig har plads til at være dig.

Det behøver ikke føre til et liv fyldt med forbud og løftede pegefingre at holde et vægttab, og der skal være plads til at lave den mad, du selv og din familie bedst kan lide. For at din livsstilsændring bliver en succes, er det netop vigtigt, at du finder ud af, hvordan livsstilsændringen passer ind i det liv, du kan lide at leve. Og at du accepterer, at det tager tid at få nye vaner.

Første skridt mod et varigt vægttab er at finde ud af, hvor skoen trykker – og hvorfor du spiser for meget.

Det kan være, at du spiser for store portioner, for kalorieholdig mad eller for mange søde sager, når du skal hygge dig. Måske bliver du nemt fristet, når du køber ind sidst på eftermiddagen, hvor du er træt. Eller måske spiser du på dine følelser, dvs. når du er ked af det, keder dig, er frustreret, træt, stresset eller føler dig ensom. Måske handler det om forstyrret spisning eller en egentlig spiseforstyrrelse som BED.

Under alle omstændigheder er det vigtigt at finde ud af, hvad årsagerne er, før du kan finde de rette værktøjer til at bryde mønstret.

Derefter skal det være klart for dig, hvorfor du gerne vil tabe dig. Et vægttab skal være et middel til at nå et mål, der er af stor værdi for dig, og som du vil fortsætte med at arbejde på, selv efter vægttabet er nået.

De fleste har en ide om en begivenhed, fx et bryllup, der kan motivere vægttabet, men du skal også have en langsigtet motiverende faktor, som gør vægttabet relevant for dig, efter du har opnået dit første, umiddelbare mål.

Det er også værd at være klar over, at et vægttab ikke løser alle dine problemer. Du skal – gerne med professionel hjælp – arbejde med dig selv og de problemer, du har lige nu eller har med i rygsækken.

Når du skal i gang med at skabe nye vaner, er det vigtigt, at muligheden for at vedligeholde den gamle vane bliver så lille som overhovedet muligt. Skil dig derfor af med det, der udfordrer din selvkontrol. Sørg fx for, at du ikke har et lager af de ting, du ikke kan lade være med at spise, derhjemme eller i bilens handskerum, og vælg en ny rute, der ikke går forbi bageren eller tanken. Du kan også børste tænder eller tage et tyggegummi, når du er færdig med at spise, så du ikke kommer til at spise mere end planlagt – eller bruge huskekort for at minde dig selv om, hvad du skal tænke i forskellige situationer, hvor du ved, at du risikerer at komme i dine følelser og vaners vold.

På længere sigt er målet, at du er i stand til at håndtere alle de situationer og følelser, som typisk fører til at du spiser for meget.

Jeg støder ofte på den misforståelse, at alle ’slanke’ kan spise lige, hvad de vil uden at tage på. Det er der ingen, der kan. Hvis du skal holde fast i dit vægttab, er det vigtigt, at du holder dig inden for dit energibehov eller dit kaloriebudget. Det er med kalorier som med penge: Man kan kun bruge de samme 100 kr. én gang. Du skal derfor prioritere, hvad du vil bruge dine kalorier på, så du opnår en balance mellem fornuft og lyst.

Dine tanker kan spænde ben for dig i arbejdet med at tabe dig og holde fast i vægttabet. Det kan være, at du er vant til at tænke: ”Det har været en hård dag på jobbet. Jeg har fortjent en plade chokolade,” eller ”Det plejer jo at gå galt – det gør det nok også denne gang.” Det kan også handle om de såkaldt ’tilladende tanker’ eller dårlige undskyldninger som: ”En kage til eller fra kan da ikke skade – der er alligevel så langt til målet.”

De tanker og vaner skal du arbejde med for at komme frem til en varig livsstilsændring. Det handler om at ændre sit mindset og stille sig kritisk over for de vaner og mønstre, der fører til, at man kommer til at spise for meget eller for usundt.  

En typisk tanke, når man begår en fejl og fx spiser en plade chokolade, er: ”Jeg kom til at spise noget chokolade. Nu er jeg jo i gang, så jeg kan lige så godt fortsætte!” At tænke sådan giver dog reelt ingen mening. Tænker du måske sådan, når du opdager, at du er bakket ind i et skilt på p-pladsen? ”Nu har jeg lavet én bule, så kan jeg lige så godt lave fem buler til!” Nej vel? At falde i, altså at komme til at spise noget, der ikke var en del af planen, sker for alle. Problemet er ikke, at du fejler, men derimod hvordan du forholder dig til dine fejltrin. Mit råd er: Lær af dine fejl, og kom så videre i det gode spor uden at slå dig selv i hovedet. Og glem ikke at anerkende dig selv for alt det, du gør rigtigt i stedet for at fokusere for meget på dine fejl.

Forskning tyder på, at de første to år efter vægttabet er de sværeste, fordi man i de år skal finde de rette værktøjer til at tackle det videre forløb med de nødvendige livsstilsændringer.

Mit hovedbudskab er: Det kan lykkes for dig at undgå, at kiloene ryger på igen, men det kommer ikke af sig selv. Hav fokus på processen og de succeser, du oplever undervejs. De lette løsninger findes desværre ikke. Det kræver, at du er villig til at arbejde i dybden med dine spisevaner. Og det tager tid og kræver tålmodighed