Go to the page content

Sammenhængen mellem vægt og type 2-diabetes

Forbindelsen mellem overvægt og risikoen for at udvikle type 2-diabetes er en af de bedst kendte sammenhænge inden for følgesygdomme ved overvægt. At være overvægtig betyder ikke, at man automatisk får type 2-diabetes, men det er den mest betydningsfulde risikofaktor, man selv kan påvirke. At forstå den sammenhæng er et vigtigt skridt mod at kunne passe bedre på sit helbred. 

connection-between-weight-and-T2D-img1

Hvad er type 2-diabetes? 

Type 2-diabetes er en tilstand, hvor kroppens evne til at regulere blodsukkeret er forringet. Man kan forestille sig, at hormonet insulin fungerer som en nøgle, der låser kroppens celler op, så sukker fra blodet kan komme ind og blive omdannet til energi. Ved type 2-diabetes virker denne "nøgle" ikke optimalt. Enten fordi cellerne er blevet mindre følsomme over for insulin (dette kaldes insulinresistens), eller fordi kroppen ikke producerer nok insulin til at dække behovet.

Resultatet er, at sukkeret hober sig op i blodet i stedet for at blive brugt som energi, hvilket fører til et forhøjet blodsukker.

connection-between-weight-and-T2D-img2

Hvordan hænger overvægt og type 2-diabetes sammen?  

Når man lever med overvægt – og især hvis fedtet er placeret omkring maven – kan kroppens celler blive mindre følsomme over for insulin. Kroppen forsøger at kompensere ved at producere endnu mere insulin for at holde blodsukkeret nede. Over tid kan bugspytkirtlen, som producerer insulin, blive overbelastet, og systemet kommer i ubalance. 

Får man type 2-diabetes af for meget fedt?

Forenklet sagt er svaret nej, men virkeligheden er mere nuanceret. Insulinresistens ved overvægt skyldes ofte små betændelsestilstande i kroppen, som fedtvævet er med til at skabe. Disse spiller en stor rolle i udviklingen af type 2-diabetes. Især mavefedtet er en afgørende faktor, og en ubalanceret, fedtrig kost kombineret med for lidt bevægelse er en primær årsag. Samtidig kan leverens sukkerstofskifte komme ud af balance, så den producerer mere sukker end normalt. Disse forandringer fører over tid til et varigt forhøjet blodsukker, altså type 2-diabetes. 

connection-between-weight-and-T2D-img3

Symptomer du kan være opmærksom på 

Symptomerne på type 2-diabetes kan udvikle sig langsomt og være svære at opdage i starten. Almindelige tegn, du kan holde øje med, er:

  • Du er mere tørstig end normalt 
  • Du føler dig vedvarende træt og uoplagt 
  • Du skal tisse oftere end normalt 
  • Sår heler langsommere 
  • Dit syn kan i perioder føles sløret 

Selv et lille vægttab kan gøre en stor forskel 

Den gode nyhed er, at du selv kan påvirke din risiko markant. Forskning viser, at selv et beskedent vægttab på 5-10% kan forbedre kroppens følsomhed over for insulin betydeligt. Et vægttab kan derfor nedsætte risikoen for at udvikle type 2-diabetes eller forbedre kontrollen med sygdommen, hvis man allerede har den. Det handler ikke om at nå et bestemt tal på vægten, men om at opnå et sundere helbred. 

Hvad kan man selv gøre for at passe på sit helbred?  

En sundere livsstil behøver ikke handle om strenge kure. Små, vedvarende ændringer i hverdagen kan gøre en stor forskel for kroppens evne til at regulere blodsukkeret. 

connection-between-weight-and-T2D-img4

En afbalanceret kost

En kost med fokus på fuldkorn, grøntsager og proteiner bidrager til en god mæthed og et mere stabilt blodsukker.

Læs mere her

connection-between-weight-and-T2D-img5

Bevægelse i hverdagen

Fysisk aktivitet gør kroppens celler mere følsomme over for insulin. Regelmæssig motion, som gåture eller cykling, er derfor en effektiv måde at hjælpe kroppen med at håndtere blodsukkeret på. 

Læs mere her

connection-between-weight-and-T2D-img5

Mental balance og søvn

Stress og for lidt søvn kan påvirke hormonbalancen, hvilket kan forstyrre appetitreguleringen og gøre det sværere at styre blodsukkeret.

Læs mere her

forbered-din-samtale

Tal med en læge

En god start kan være at tage en snak med lægen. Sammen kan I se på din personlige risiko og tale om, hvilke muligheder der findes for støtte og vejledning til vægttab med det mål at forebygge risikoen for type 2-diabetes. 

saver-overweight-podcast

Podcast:
Forstå videnskaben bag

Vil du vide mere om, hvordan svær overvægt påvirker kroppen? Lyt med, når eksperter i vores podcast ‘Svær overvægt… Og hvad så?’ dykker ned i de konsekvenser, svær overvægt kan have.

Kilder

Leitner DR, et al. Obesity and Type 2 Diabetes: Two Diseases with a Need for Combined Treatment Strategies - EASO Can Lead the Way. Obes Facts. 2017;10(5):483-492. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29020674/ 

DK26OB00058 | 1. april 2026