Go to the page content

Beregn dit talje-højde-forhold
– et supplement til BMI

Du kender sikkert allerede til Body Mass Index (BMI) som en metode til at vurdere din vægt. Men for at få et mere fuldendt billede af din sundhed, kan det være en god idé også at kigge på dit taljemål i forhold til din højde. Fedtets placering på kroppen har nemlig betydning for din sundhedsrisiko, og her kan måling af dit talje-højde-forhold give et vigtigt fingerpeg.

 

 

 

hvad-lower-men-image
Symptomer

Hvorfor er fedt på maven en vigtig indikator?

Fedt, der er placeret omkring de indre organer i maven – også kaldet visceralt fedt – udgør en særlig risiko for udviklingen af følgesygdomme som type 2-diabetes og hjertekarsygdomme. Derfor kan dit taljemål være en vigtig indikator for din sundhedsrisiko, som supplerer, hvad dit BMI-tal alene kan vise. 

Risikofaktorer

Talje-højde-forhold: 
En simpel tommelfingerregel

Forholdet mellem dit taljemål og din højde, også kendt som Waist-to-Height Ratio (WHtR), er en anerkendt metode til at vurdere den sundhedsrisiko, der er forbundet med mavefedt. En simpel tommelfingerregel er, at dit taljemål helst skal være under halvdelen af din højde.

Beregn dit talje-højde-forhold (WHtR) 

Det er heldigvis enkelt at beregne. Alt, du skal bruge, er et målebånd og din højde. 

  1. Find et målebånd frem
  2. Du skal stå oprejst med maven afslappet og herefter finde toppen af din
hofteknogle og den nederste kant af dine ribben
  3. Taljen ligger midt imellem disse to punkter – uanset om navlen sidder over eller under
  4. Mål omkredsen med et målebånd efter en rolig udånding. Sørg for, at målebåndet sidder vandret og ligger jævnt ind mod huden hele vejen rundt
  5. Indtast dine tal i beregneren nedenfor.

Talje-højde-mål beregneren

Metriske enheder Britiske enheder
Metriske enheder / Britiske enheder
saver-overweight-podcast

Tag en snak med lægen

Husk, at både BMI og talje-højde-forhold er vejledende redskaber. De er ikke diagnoser i sig selv, men kan være et rigtig godt udgangspunkt for en samtale med en læge om din samlede sundhed. Sammen kan I vurdere din situation og finde den rette vej for dig.

Kilder

Ashwell M et al. Waist-to-height ratio as an indicator of ‘early health risk’: simpler and more predictive than using a ‘matrix’ based on BMI and waist circumference
BMJ Open 2016;6:e010159. https://bmjopen.bmj.com/content/6/3/e010159 

Zhang S et al. Is waist-to-height ratio the best predictive indicator of cardiovascular disease incidence in hypertensive adults? A cohort study. BMC Cardiovasc Disord. 2022 May 11;22(1):214. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9092683/ 

DK26OB00107 | 1. april 2026