We have detected that you are located in . Do you want to switch to the local site?
Hvad er overvægt, og hvornår taler man om svær overvægt? For mange er det et tal på vægten eller et svar fra en BMI-beregner - men virkeligheden er ofte noget mere kompleks. At forstå overvægt handler ikke mindst om at forstå din krops biologi, din trivsel og din sundhed.
Hvis du har kæmpet med vægten, har du måske oplevet, at rådet ‘spis mindre, bevæg dig mere’ ikke altid er hele løsningen. Og du er ikke alene med den følelse. Selvom de fleste danskere peger på livsstil som en af de primære årsager til overvægt, viser en nyere undersøgelse også, at danskerne er splittede i spørgsmålet om skyld. Faktisk mener under halvdelen (49 %), at overvægt i sig selv er en sygdom.
Dette står dog i kontrast til, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anerkender svær overvægt som en kronisk sygdom. At se på svær overvægt som en sygdom handler ikke om at fralægge sig ansvar, men om at anerkende, at vægt er langt mere komplekst end blot viljestyrke.
Når vi kalder svær overvægt for en kronisk sygdom, er det fordi, der foregår en række komplekse processer i kroppen, som du ikke selv har kontrol over:
To af de vigtigste hormoner er ghrelin (kroppens "gaspedal" for sult) og leptin (kroppens "bremse" for appetit). Når du taber dig, kan kroppen finde på at skrue op for ghrelin og ned for leptin. Resultatet? Du føler dig mere sulten, selvom du spiser det samme - og der går kortere tid, før du får lyst til at spise igen.
Din krop stræber efter balance. Efter et vægttab kan kroppen opfatte den lavere vægt som en "fejl" og aktivt arbejde for at komme tilbage til sin tidligere, højere vægt. Det gør den bl.a. ved at nedsætte din forbrænding for at spare på energien.
Forskning viser, at det genetiske bidrag til udviklingen af svær overvægt kan være mellem 40-70%. Det betyder ikke, at din vægt er forudbestemt, men at nogle mennesker fra naturens side har en stærkere biologisk tendens til at tage på.
Disse biologiske mekanismer er ikke undskyldninger - men forklaringer. De viser, hvorfor et vægttab kan føles som en kamp mod din egen krop, og hvorfor professionel hjælp via lægen kan være afgørende.
Få et hurtigt overblik og et godt udgangspunkt for at tale videre med lægen.
Et almindeligt værktøj til at vurdere vægt er Body Mass Index (BMI). Det giver en indikation af, om din vægt og højde passer sammen.
De vejledende BMI grænser er:
Det er dog vigtigt at huske, at BMI ikke er et præcist mål for individuel sundhed. Tallet tager f.eks. ikke højde for kropsbygning eller sammensætningen af fedt og muskler. Derfor er det en god idé at se det som en del af et større billede, og som et udgangspunkt for en samtale med lægen om dit helbred.
Hvis du lever med overvægt eller svær overvægt, er du langt fra alene. Det er en af de største sundhedsudfordringer i Danmark. Og selvom andelen for første gang er stagneret, viser den nye Nationale Sundhedsprofil (2025), at 18,5% af den voksne befolkning nu lever med svær overvægt. Til sammenligning var tallet 13,6% i 2010.
At vide, at det er en fælles udfordring for så mange, kan for nogle være en lettelse. Det understreger, at overvægt er et komplekst problem, og det kan være det første skridt mod at søge hjælp og tale med lægen om de mekanismer, der kan være på spil i din krop.
Vil du vide mere om, hvorfor det kan være så svært at tabe sig? Lyt med, når eksperter i vores podcast ‘Svær overvægt… Og hvad så?’ dykker ned i kroppens biologi og de konsekvenser, svær overvægt kan have.
Syddansk Universitet m.fl. Danskernes Sundhed, Den Nationale Sundhedsprofil 2025.
