Go to the page content

Gode råd til at bevare dit vægttab

Du har nået dit vægttabsmål – en stor bedrift, der fortjener anerkendelse. Nu begynder en ny, og for mange den sværeste, fase: at holde fast i resultatet. Et varigt vægttab handler for de fleste ikke om at være på en evig kur, men om at finde en balance og en indre motivation, hvor de nye, sunde vaner bliver en naturlig del af din hverdag. Det kræver bevidsthed, vedligeholdelse og tålmodighed, men det kan lade sig gøre.

walking-man

Kroppen kæmper for at vende tilbage

Når du har tabt dig, opfatter din krop den nye, lavere vægt som en "fejltilstand". Den har en slags "hukommelse" for sin højeste vægt og vil gøre alt, hvad den kan, for at vende tilbage til den. Denne biologiske modstand er en af de primære udfordringer ved vægttab, og den viser sig på flere måder.

Disse biologiske reaktioner er en naturlig del af kroppens overlevelsesstrategi, men de gør det til en vedvarende kamp at holde vægten nede. 

du-foler-dig-mere-sulten

Du føler dig mere sulten

Din krop skruer op for produktionen af sulthormoner, som ghrelin, og ned for de hormoner, der giver mæthed. Resultatet er, at du føler en mere intens sult, selv længe efter du har tabt dig.

din-forbraending-falder

Din forbrænding falder

Kroppens energiforbrug i hvile falder mere, end vægttabet alene kan forklare. Din krop bliver simpelthen mere "energieffektiv" og forbrænder færre kalorier end før, selv hvis du skulle veje det samme som en person, der aldrig har været overvægtig.

Tre vaner, der kan hjælpe med at bevare motivationen

Together-with-the-doctor-002-img2

Hold øje med dig selv – på en venlig måde

Regelmæssig selvmonitorering er afgørende. Det, at veje sig konsekvent – f.eks. én gang om ugen – er en stærk indikator for succes, fordi det gør det muligt at reagere hurtigt på små vægtstigninger. Formålet er ikke at dømme, men at have et redskab til at bevare bevidstheden og holde kursen. For nogle kan det også være en hjælp at føre maddagbog i perioder for at genfinde fokus.

Together-with-the-doctor-002-img3

Gør bevægelse til en fast vane

Regelmæssig motion er en af de absolut vigtigste faktorer for et varigt vægttab. Mange, der lykkes, er fysisk aktive omkring en time om dagen, men al bevægelse tæller. Motion hjælper ikke kun med at forbrænde kalorier, men også med at opretholde muskelmasse, som er vigtig for et velfungerende stofskifte. Glæden ved bevægelse er en stærk drivkraft, så find en motionsform, du nyder, så det bliver en vane, du har lyst til at holde fast i.

Together-with-the-doctor-002-img4

Find en kost, du kan leve med

Undgå "alt eller intet"-tænkning. For at holde motivationen på langt sigt er det afgørende at finde en balance, ikke forbud. De fleste, der holder vægten, spiser en kost med et lavere kalorie- og fedtindhold. Det betyder, at hovedparten af kosten er bygget op omkring sunde principper, som tallerkenmodellen men der er stadig plads til nydelse. 

Nye vaner er vejen frem

Hør ph.d.-stipendiat og 'VaneCoach' Majbritt Hybholt Hare forklare, hvordan du kan arbejde med dine vaner for at opnå et holdbart resultat.

Disclaimer: Majbritt Hubholt Hare er sidenhen ansat i Novo Nordisk A/S.

saver-overweight-podcast

Forstå dine vaner og din hjerne

Hvorfor kan det være så svært at ændre en vane, selvom motivationen er til stede? I afsnit 16 af podcasten ‘Svær overvægt… Og hvad så?’ dykker adfærdsekspert Morten Elsøe ned i de mekanismer i hjernen og biologien, der styrer vores adfærd. Få indsigt i, hvorfor det kan føles som en kamp at skabe nye, sunde vaner, og hvordan du kan lære at arbejde med din hjerne – ikke imod den. 

Lær af dine "fejltrin" – og kom hurtigt videre 

Alle falder i. Det er ikke selve "fejltrinnet", der er problemet, men hvordan du håndterer det bagefter. Undgå tanken: "Nu er alt ødelagt, så jeg kan lige så godt give op." Forestil dig i stedet, at du punkterer på din cykel. Du stopper vel ikke op og skærer de resterende dæk i stykker? Nej, du lapper hullet og cykler videre. Gør det samme med dine vaner: anerkend "fejltrinnet", lær af det, og vend straks tilbage til de gode rutiner. Vær din egen bedste ven, ikke din hårdeste kritiker.

family

Få støtte til at holde fast

Du behøver ikke klare rejsen alene. At have et stærkt netværk, både professionelt og privat, er afgørende for at bevare motivationen.

Professionel opfølgning

Professionel opfølgning

Fortsæt med at have en dialog med lægen eller en anden fagperson. Regelmæssig opfølgning er forbundet med bedre vægtvedligeholdelse.

Together-with-the-doctor-002-img6

Støtte fra venner og familie

Fortæl dine nærmeste, hvordan de bedst kan støtte dig. Måske har du brug for en gå-makker eller blot en, der hepper fra sidelinjen, i stedet for en, der frister med kage.

Kilder

Hall KD, Kahan S. (2018). Maintenance of Lost Weight and Long-Term Management of Obesity. Medical Clinics of North America. 102(1):183– 197. 
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC5764193/ 

Sumithran P, Prendergast LA, Delbridge E, et al. (2011). Long-term persistence of hormonal adaptations to weight loss. New England Journal of Medicine. 365(17):1597–1604. 
https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa1105816

O'Neil PM. Long-term maintenance of weight loss. Lancet Public Health. 2022 Oct;7(10):e806-e807. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36182228/

Butryn ML, Phelan S, Hill JO, Wing RR. (2007). Consistent self-monitoring of weight: a key component of successful weight loss maintenance. Obesity (Silver Spring). 15(12):3091–3096. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18198319/ 

Syddansk Universitet m. fl.: Danskernes Sundhed, Den Nationale Sundhedsprofil 2025.

DK26OB00084 | 1. april 2026