Få hjælp til forberedelse af
samtalen med lægen
Download 5 spørgsmål du kan stille lægen.
We have detected that you are located in . Do you want to switch to the local site?
At tage snakken om vægt med lægen er for mange et stort skridt – men det er ofte det allervigtigste. Måske genkender du bekymringen for, hvad lægen vil sige, eller måske tænker du, at det er et problem, du selv bør løse. Men lægen er netop din faglige sparringspartner, der kan hjælpe dig med at forstå din krop og lægge en plan, der passer til dig.
En samtale med lægen handler om meget mere end bare tallet på vægten. Sammen kan I få et fuldt billede af din sundhed:
En læge kan hjælpe med at afdække, om der er faktorer som sygdom, medicin eller hormonelle forandringer, der påvirker din vægt.
Et vægttab er ikke "one-size-fits-all". Lægen kan hjælpe med at skræddersy en plan, der tager højde for din krop, din hverdag og dine personlige mål.
Regelmæssige samtaler med lægen kan gøre en kæmpe forskel for at fastholde motivationen og justere planen undervejs. Faktisk viser studier, at professionel støtte øger chancen for et varigt resultat.
Det kan være rart at vide, hvad der typisk sker, når du taler med lægen om vægt. Samtalen er en dialog, hvor lægen typisk vil:
Først og fremmest vil lægen lytte for at forstå dine mål, dine udfordringer og din motivation.
Lægen vil ofte måle dit blodtryk og dit taljemål og måske tage blodprøver for at tjekke kolesterol og blodsukker. Det giver et samlet billede af dit helbred.
Baseret på jeres samtale vil I sammen lægge en plan. Det kan være en henvisning til en diætist, forslag til livsstilsændringer, opstart af medicinsk behandling eller noget helt fjerde.
Et vægttabsforløb er en proces. Derfor vil I typisk aftale en tid til opfølgning, så I sammen kan følge op og justere planen, hvis der er behov for det.
Kender du det? Du har tid hos lægen, og pludselig er hovedet tomt for alle de spørgsmål, du havde. En konsultation hos lægen kan føles kort, men med lidt forberedelse kan du få rigtig meget ud af tiden.
Tænk over, hvorfor du gerne vil tabe dig. Er det for at få mere energi, forbedre dit helbred eller noget helt tredje? Start gerne samtalen med: "Jeg vil gerne tale om min vægt, fordi...".
Fortæl om dine vaner, dine tanker om mad, og hvad du tidligere har forsøgt. Ærlighed gør det lettere for lægen at give dig den rette hjælp.
Det er let at glemme noget, når man sidder i situationen. Forbered de spørgsmål, der er vigtige for dig.
Download 5 spørgsmål du kan stille lægen.
Hvordan ser en praktiserende læge sin rolle i et vægttabsforløb? Hør læge Frede Lyck fortælle, hvordan han ser samtalen som et samarbejde, og få hans personlige perspektiv på et vægttabsforløb i almen praksis.
Wharton S, Lau DCW, Vallis M, et al. (2020). Obesity in adults: a clinical practice guideline. CMAJ, 192(31), E875–E891. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32753461/
National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases (NIDDK). (2023, December). Overweight & Obesity – Causes. https://www.niddk.nih.gov/health-information/weight-management/adult-overweight-obesity/factors-affecting-weight-health
Masood B, Moorthy M. Causes of obesity: a review. Clin Med (Lond). 2023 Jul;23(4):284-291. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37524429/