We have detected that you are located in . Do you want to switch to the local site?
Synes du, det er svært ikke at tage på? Også selvom du gør en indsats med både kost og motion? Det er fordi, årsagerne til svær overvægt ofte er et komplekst samspil mellem flere faktorer. Først og fremmest er det en udbredt misforståelse, at det udelukkende handler om viljestyrke. I virkeligheden er din vægt nemlig et resultat af en lang række faktorer – fra dine gener og hormoner til den søvn, du får, og den verden og kultur, du lever i.
Din krop har en række indbyggede mekanismer, der er designet til at holde på vægten. Det er en biologisk arv fra en tid, hvor mad ikke var en selvfølge. Disse mekanismer kan gøre det svært både at tabe sig og at holde vægten nede.
Forskning viser, at det genetiske bidrag til udviklingen af svær overvægt kan være helt op til 40-70%. Nogle har simpelthen en stærkere biologisk tendens til at tage på.
Efter et vægttab vil kroppen ofte forsøge at vende tilbage til sin tidligere, højere vægt. Det gør den bl.a. ved at sænke forbrændingen for at spare på energien, hvilket gør det sværere at holde vægttabet.
Når du taber dig, kan kroppen skrue op for sulthormonet ghrelin og ned for mæthedshormonet leptin. Det betyder, at du føler dig mere sulten og mindre mæt, selvom du spiser det samme som før.
Selvom biologien er en stærk faktor, når vi taler om årsager til overvægt, spiller vores vaner og det samfund, som vi lever i, også en stor rolle.
For lidt søvn kan forstyrre dine sult- og mæthedshormoner, så du føler dig mere sulten og har større trang til mad med mange kalorier.
Stress, tristhed og tankemylder om mad kan føre til, at man spiser på sine følelser (trøstespisning) i stedet for på sin sult. Faktisk mener 83% af danskerne, at mistrivsel og forringet livskvalitet kan bidrage til udviklingen af overvægt.
Vi lever i et samfund, hvor usunde kalorietunge og ultrasmagsfulde fødevarer ofte er let tilgængelige og billige. Desuden har mange af os stillesiddende arbejde og har svært ved at finde tid og overskud til en aktiv livsstil og dermed træffe de sunde valg i en travl hverdag.
At forstå disse sammenhænge er første skridt mod at finde en holdbar strategi. Det handler ikke om at finde undskyldninger, men om at få de rigtige forklaringer, så du kan sætte ind de steder, der giver mening for dig.
For nogle kan vægtøgning være tæt forbundet med en underliggende sygdom. Her handler det ikke om livsstil, men om kroppens processer, der er kommet i ubalance.
Især lavt stofskifte (hypothyreose) kan nedsætte kroppens forbrænding markant, hvilket kan føre til vægtøgning, selvom du ikke spiser mere end normalt.
En hormonel forstyrrelse, der rammer mange kvinder. PCOS kan føre til insulinresistens og en øget produktion af mandlige kønshormoner, hvilket kan gøre det sværere at holde vægten.
En kronisk og ofte smertefuld tilstand, hvor fedt ophobes symmetrisk på f.eks. ben, hofter og arme. Lipødem forveksles ofte med almindelig overvægt, men er en selvstændig sygdom, der kræver en specifik diagnose og behandling.
Oplever du symptomer, eller har du mistanke om, at en af disse tilstande kan være årsagen til din vægtøgning, er det vigtigt at tale med lægen for at få den rette diagnose og hjælp.
Vil du vide mere om, hvordan tanker, vaner og følelser påvirker din vægt? Lyt med, når adfærdsekspert Morten Elsøe og hjerneforsker Anders Colding-Jørgensen dykker ned i emnet i podcasten ‘Svær overvægt… Og hvad så?’
En samtale med lægen kan være et godt sted at starte. En læge kan hjælpe dig med at forstå, hvilke faktorer der er på spil for netop dig, og sammen kan I lægge en plan for dit vægttab. Forbered dig til samtalen med 5 gode spørgsmål.
Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, Diabetesforeningen, Hjerteforeningen og Nationalt Center for Overvægt. Danskernes viden om og holdninger til overvægt og sundhed 2023.
Masood B, Moorthy M. (2023). Causes of obesity: a review. Clinical Medicine, 23(4), 284–291. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37524429/
Patienthåndbogen, Sundhed.dk, "Lipødem". Tilgået marts 2026.
